Vallø Stifts Camping

Et stenkast fra Køge centrum finder du Vallø Stifts Camping, som er en 3-stjernet campingplads med fred og ro og plads til hele familien. Her er virkelig idyl, hvis du ønsker strand, skov, by og ægte sommerstemning – uanset om du kommer med telt, campingvogn eller lejer en af pladsens 25 hytter.

Vallø Camping tilbyder aktiviteter for alle aldre. Der er legepladser, dyr, skakspil, petanque, beach-volley, minigolf, fodboldbane, bordtennis og basketball.

Pladsens klappegeder er børnevenlige og meget populære. Normalt lemmer de 2–4 nye gedekid hver sommer. Gederne er i et indhegnet område, hvor alle må klappe/ae – med respekt for dyrene.

Der er 2 professionelle petanquebaner som altid er åbne, og giver børn og voksne mulighed for at spille det populære spil. Pladsens årlige turneringer er åbne for alle. I juni afholdes parturnering – i august individuel.

Minigolf er et andet populært spil for både børn og voksne. Vallø Camping har en 18-hullers minigolfbane med en rimelig sværhedsgrad. I sommeren 2006 blev der sat banerekord på 51 slag.

Den gamle by Køge oser af købstadsmiljø med musik i de gamle gårde, torvedag onsdag og lørdag, et utal af detailbutikker og ikke mindst havnen med de hyggelige caféer og mange restauranter.


Udgivet

i

,

af

Tags: