Hjemstavnsgårdens Camping ligger i naturskønne omgivelser ved den lille landsby Gummerup på det idylliske Sydvestfyn. Her har du alle muligheder for at blive dus med himlens fugle og er et ideelt udgangspunkt for vandre-, cykel- og bilture ad de små, bakkede fynske veje.
Fra pladsen er der kun ca. 10 km til nogle af Fyns bedste og mest børnevenlige strande. Omkranset af levende hegn støder pladsen op til åbne marker.
Der er legeplads med blandt andet trampolin, gynger og rutcherør på pladsen og mulighed for leje af cykler.