Børnevenlig Familie campingplads beliggende på Bornholms solkyst. Blot 300 meter fra Østersøens salte vand og en af Bornholms dejligste sandbadestrande. Lystskoven grænser op til campingpladsen, og her kan opleves de smukkeste solnedgange.
Hasle Familiecamping er et moderne tilbud til familien, der ønsker en dejlig sommerferieoplevelse med mulighed for mange forskellige aktiviteter, eller en stille stund i en af pladsens små oaser. På campingpladsen er der mange aktivitetstilbud sommeren igennem for hele familien. Superjumper udgør sammen med pladsens 18 hullers minigolfbane, Airhockey, og bordtennis, en del af de aktiviteter pladsens ferierende gæster kan opleve. Alle disse tilbud sammen med Hasle Familiecampings ugentlige aktivitetsprogram i højsæsonen, har givet pladsen ry for at være en rigtig dejlig familieplads med en skøn beliggenhed ved strand og skov.
Til sæsonstart 2008 præsenterede pladsen 2 helt nye legepladser.
Campingpladsen har åbent 1. maj – 15. september.