Pladsen ligger 700 m fra en af Europas fineste badestrande. Omkring pladsen er der et smukt naturområde med skov og strand. Fra Kettrup Bjerge er der udsigt over havet og hele det naturskønne Grønhøj.
Alle pladser er på mindst 100 m2 og med 13 ampere strøm. Vand og afløb er på nogle pladser. Der tilbydes hyggelige hytter til 2, 4 eller 5 personer. Luksushytter med bad, toilet og tv. Alle hytter indeholder dyner, køkken med køleskab, kogemuligheder og terasse.
Der er masser af oplevelser på selve pladsen. Her kan du f.eks. møde beboerne i Minizoo. Vi har ridning på pony for de små og en hest til de større børn. Af andre dyr kan vi nævne: geder, muldyr, lama og en sort kat, som hedder Tarzan.
Hvis familien trænger til lidt udfordring, kan man altid tage et spil bordtennis (husk bordtennisbat), minigolf, bowling eller petanque. Hvis vejret er dårligt, er der tv-stue med poolbord og fodboldspil.