Fakse Ladeplads Camping er en dejlig hyggelig og meget rolig tre-stjernet familieplads, beliggende kun 200 meter fra en skøn børnevenlig badestrand med badebro. Udover at være tæt beliggende ved stranden, er pladsen også tæt på skov, lille hyggelig by med mange aktiviteter om sommeren, lystbådehavn og bowlinghal.
Til børnene er der en nyetableret legeplads med hoppepude. Der er også minigolf på pladsen.
Pladsen ligger på Sydøstsjælland, på den smukke Marguritrute mellem Rødvig og Præstø. Campingpladsen ligger i et meget naturskønt område tæt på alt. Området tilbyder både skov og strand, som begge er en gåtur værd.
At bo her er ideelt som udgangspunkt for alle udflugtmål på Sjælland, Møn, Lolland og Falster. Der er lige langt om man vil køre en tur i Tivoli eller til Knuthenborg.