DCU Camping Flyvesandet ligger direkte ved sandstranden, som er en af Nordfyns fineste. Området hedder Agernæs og er et totalfredet fuglereservat.
Pladsen er indrettet som familieplads med gode muligheder for både børn og voksne. Området er som skabt til friluftsliv med rigelige muligheder for både klitvandring, lystfiskeri, skovture og oplevelser for hele familien.
Flyvesandet Camping er beliggende tæt på men alligevel i behagelig afstand af – den pulserende fynske hovedstad Odense, samt med kort kørselsafstand til seværdigheder som Gyldensteen Slot og Æbelø.
Beliggenheden ud til vandet giver gode muligheder for adspredelse for børnene, som bla. kan hygge sig med drageflyvning, cykelture eller et af pladsens mange tilbud.